Spillerflugt: Hvor/Hvem er problemet, hvis der er et?

Hvis der bliver behov for andre klub forums åbner vi det gerne

Spillerflugt: Hvor/Hvem er problemet, hvis der er et?

Postby Munk » Tue Jun 07, 2011 11:14:15

Under henvisning til artiklen "WH mere end halveret" (http://www.hockeymagasinet.dk/news/item.asp?id=21475) syntes jeg en debat er på plads.

I artiklen er nævnt 13 spillere der ikke er at finde i WH i den nye sæson. For nogle af disse, er det vanskeligt at se hvad WH har kunnet gøre for at holde på dem.

- Frederik Andersen - talent man ikke kan holde på.
- Jesper Jensen - talent man ikke kan holde på (men een det gør ondt at miste).
- Martin Højbjerg - skal naturligvis prøve talentet af i andre steder.
- Mikkel Højbjerg - skal naturligvis prøve talentet af i andre steder.
- Kim Petersen - slog ikke til alligevel.

Så er vi nede på 8.

- Schioldan, Karrierestop
- Reinert, Karrierestop

Man kan diskutere hvorvidt nogen eller noget i klubben har kunnet have indflydelse på at en spiller stopper karrieren tidligere. Det lavere lønniveau der er kommet i ligaen rammer hårdt for spillere i karrierens efterår, som har en familie. Når egne ambitioner stagnerer er der kun lønnen, og glæden for spillet tilbage. Men man skal jo også tænke fremad.

Så er vi på 2 danskere + 4 udlændinge. I sig selv ikke voldsomt i forhold til så mange andre klubber, men alligevel mener jeg en debat er på plads. Hvorfor forlader disse spillere klubben?

Syntes Morten Lie skøjte-historien stinker af at der ligger noget andet under. Det er meget ØV, syntes jeg, at Lie er væk. De største tab for klubben er uden tvivl Lie og Jensen (kan slet ikke overskue hvis vi havde mistet #9 også).

Smedegaard har sandsynligvis blot fået et bedre tilbud end hvad WH har villet betale, og så er en esbjergdreng væk (det kan han ikke bebrejdes). Ærgerligt og et tab, da hans karriere først er ved at komme i gang. Han bliver uden tvivl en god spiller for Odense.

Ulændingene - alle væk. Hvad kan dette tilskrives?
Det er ikke den største ulykke at miste udlændinge - det er i princippet blot at finde nogle nye, men det skal vel være sådan at klubben skaber et miljø for spilleren der gør, at denne har et ønsker om at kontraktforlænge. Og her tror jeg ganske enkelt WH svigter.

Den økonomiske krise har klubben håndteret til UG. Men det betyder naturligvis at lønforhøjelser er svære at få i hus. Men er det ikke sådan alle steder?

Det efterlader Træneren. Er Henrik Christiansen god nok? Jeg tror desværre at HC's stil ikke bekommer vores udlændinge. Men er der et alternativ? (som vi også har råd til - har vi råd til at lade være).

Jeg syntes man skulle gøre Mike Grey til spillende træner, med en assistent i boksen. Mike har ikke mange sæsoner tilbage og Mike som træner når han ikke spiller mere er, i mine øjne, et "must have". En spillende træner funktion kunne være en overgangsperiode. Tror det er tiden at køre Mr. Frederikshavn i stilling til en forhåbentlig lang træner-karriere i WH.

"The Show must go on", og andre spillere kommer ind, men det er en anden debat.

Hvad mener hockey-frederikshavn?...
Munk
 
Posts: 60
Joined: Mon Sep 29, 2008 5:31:09
Location: Frederikshavn

Re: Spillerflugt: Hvor/Hvem er problemet, hvis der er et?

Postby Corey » Tue Jun 07, 2011 12:12:13

Ang. udlændinge, var Normio her jo kun i kort tid, og han er nok lidt dyr i en hel sæson.
Willy var en ok spiller, og sikkert billig, men jeg er ret sikker på vi kan finde en der er bedre.
Morris og Brennan, som de fleste andre NAére vil de godt spille for små penge i en enkelt sæson i EU, men året efter skal der flere penge på bordet, eller de skal til en større liga.

Så alt i alt er der ikke meget der overrasker mig i forbindelse med alle de spillere der er rejst - men den med Lie er den gør sgu- sikke noget pis for at sige det rent ud.

Hvem bærer skylden ? i mine øjne er der mange faktorer - ambitioner, mæthed, penge og ja nu også skøjte mærke :roll: - men om træneren, direktøren eller andre faktorer spiller ind, det kan jeg ikke svare på. Der er ingen tvivl om at både HC og HA er et par hårde og kontante hunde, som nok kan støde nogen personer - men de har altså også en betydelig del af æren for den genrejsning klubben har gennemgået - både sportsligt og økonomiskt.
Corey
 
Posts: 174
Joined: Tue Mar 11, 2008 9:10:42

Re: Spillerflugt: Hvor/Hvem er problemet, hvis der er et?

Postby Corry Perry » Tue Jun 07, 2011 9:23:06

Spørgsmålet kan også være om der overhovedet er nogen der bærer skylden, eller om det blot er et uheldigt sammentræf.

Et hold fuldt af talenter er svært at holde på medmindre tegnedrengen for alvor bliver taget op af lommen, hvilket ikke er et alt for sikkert alternativ i Frederikshavn. Smedegaard har sikkert ville prøve kræfter et andet sted med udsigt til at stige lidt i rang. Højbjerg tvillingerne vil, som du siger Corey, prøve talentet af, og de øvrige, Schioldan, Reinert, Frede og JJ har man ikke rigtigt kunnet forhindre.

Mht. udlændingene Normio, Willy, Brennan og Morissette, har klubben vel vurderet at der kan findes bedre alternativer. Normio var en løntung herre som ikke fik spillet særligt meget grundet skader, sygdom og karantæne. Uheldigt.. ja. Men det skal man have med i overvejelserne. Willy ville jeg gerne have beholdt, mener han ville blive bedre næste år, han er jo ung.. Brennan og Morissette er udmærkede spillere, men en spiller som Brennan kan sagtens findes bedre i udlandet og Morissette har måske ikke rigtigt fysikken, hvilket jo mangler på holdet.

Til sidst med Morten Lie, der mener jeg, ligesom Corey, at der helt sikkert må ligge noget andet bag som bare er eskaleret efter skøjte episoden og har mundet ud i et brud.

Så jeg vil ikke sige at der specifikt er nogen der bærer en direkte skyld til at så mange spillere er forsvundet, men at det snarere skyldes en række uheldige sammentræf mht. talenter der forsvinder, samt en naturlig udskiftning som forefindes i alle klubber.
Janum bliver årets dommer!!!!!!!!!!!!! :D :) :? :( :x :evil:
Corry Perry
 
Posts: 207
Joined: Mon Aug 25, 2008 1:56:55
Location: Frederikshavn

Re: Spillerflugt: Hvor/Hvem er problemet, hvis der er et?

Postby Ishåki » Thu Aug 25, 2011 4:35:00

Martin Ravn og White Hawks skilles
Frederikshavn White Hawks har med øjeblikkelig virkning sagt farvel til forwarden Martin Ravn, der ellers var rykket tilbage til barndomsklubben for at spille sig ind på holdet under Henrik Christiansen. I fjor spillede Martin Ravn for Odense Bulldogs, men fik en stor del af sæsonen ødelagt på grund af en hjernerystelse.

- Jeg er ked af at stoppe i Frederikshavn White Hawks, men da mine og trænerteamets ambitioner om min rolle på holdet ikke stemte overnes, blev vi enige om at gå hvert til sit. Jeg har været meget glad for at være med på holdet under sommertræningen og optakten til sæsonen, og jeg ønsker alle i og omkring klubben held og lykke med den kommende sæson, siger Martin Ravn.

Ja, så var der endnu en spiller som ikke kunne med HC. Gad vide hvad meningen egentlig var med at hente ham hjem igen, når nu de heller ikke kunne enes inden han smuttede udenbys...? Man undres - der er efterhånden rigtig mange unge talenter som er forsvundet....
Ishåki
 
Posts: 206
Joined: Sun Aug 31, 2008 8:15:00
Location: Frederikshavn

Re: Spillerflugt: Hvor/Hvem er problemet, hvis der er et?

Postby Corry Perry » Thu Aug 25, 2011 6:39:04

Martin Ravn mener jeg ikke kan betegnes som talent overhovedet. De skulle aldrig have hentet ham, sådan er det. Vi har spillere med bedre kvaliteter og større potentiale end han nogensinde har haft, til at fylde alle kæderne ud, og derfor har han sat meget på bænken. Han har ikke været god nok til en plads i 4. kæden...

Snakkede med en af spillerne i går, og han sagde at Martin i stedet ville begynde at læse i Aalborg, og måske spille med Aab hvis det var muligt. Han er 25 år gammel og uden udsigt til ordentligt spilletid i en hel sæson, så selvfølgelig ville han ikke fortsætte. Det tror jeg ikke har noget med HC at gøre. Martin har desuden flakket rundt både i Norge og flere danske klubber, og han har åbenbart ikke fundet sig til rette noget sted med træneren, HVIS det altså var træneren den var gal med, og ikke hans spillemæssige kvaliteter.

Så en kort en lang: problemet er bare at han ikke er god nok til AL-bank ligaen.
Janum bliver årets dommer!!!!!!!!!!!!! :D :) :? :( :x :evil:
Corry Perry
 
Posts: 207
Joined: Mon Aug 25, 2008 1:56:55
Location: Frederikshavn

Re: Spillerflugt: Hvor/Hvem er problemet, hvis der er et?

Postby jogl » Thu Aug 25, 2011 7:05:14

Fuldstændig enig Corry. Manden er bare ikke god nok. Længere er den ikke, PUNKTUM!
jogl
 
Posts: 71
Joined: Mon Aug 25, 2008 4:54:10

Re: Spillerflugt: Hvor/Hvem er problemet, hvis der er et?

Postby Ishåki » Fri Aug 26, 2011 5:17:37

6/5 PRESSEMEDDELELSE: Ravn og Christensen vender hjem til White Hawks

Elite Nord Frederikshavn A/S kan med glæde offentliggøre at der er skrevet kontrakt med Martin Ravn og Kennie Christensen til den kommende sæson.
Det er glædeligt at klubben har kunnet trække ”gamle” frederikshavnere hjem igen og begge spillere glæder sig til at spille i White Hawks trøjen igen.
Martin har i de sidste 2 sæsoner spillet i Odense med rimelig stor succes trods et par skader og Kennie har med lige så stor succes gjort det godt for Rødovre i den forgangne sæson.
Begge deltager således allerede i sommertræningen som starter op i næste uge.
Elite Nord Frederikshavn A/S er meget glade for igen at se de 2 frederikshavnere i White Hawks trøjen og vi håber at se dem i truppen i mange år.

Med venlig hilsen
Elite Nord Frederikshavn A/S


Det kan stadig undre mig at man overhovedet skriver kontrakt med Ravn. Forarbejdet har ikke været godt nok, når man allerede efter 3 uger på is afskriver ham igen. Eller er det vitterlig ham selv, som har måttet kapitulere...?
Ishåki
 
Posts: 206
Joined: Sun Aug 31, 2008 8:15:00
Location: Frederikshavn

Re: Spillerflugt: Hvor/Hvem er problemet, hvis der er et?

Postby Corry Perry » Fri Aug 26, 2011 7:14:05

Såvidt jeg har fortolket det min kilde sagde, så er det Martin selv der har trukket sig fordi han netop ikke havde udsigter til spilletid.
Janum bliver årets dommer!!!!!!!!!!!!! :D :) :? :( :x :evil:
Corry Perry
 
Posts: 207
Joined: Mon Aug 25, 2008 1:56:55
Location: Frederikshavn

Re: Spillerflugt: Hvor/Hvem er problemet, hvis der er et?

Postby Corey » Fri Aug 26, 2011 8:10:59

Ravn har vel indset at chancen for spilletid er betydeligt større i AaB - og ja det var den så http://hockeyligaen.dk/Nyheder.aspx?docid=10782
Endda et mål fra Ravn, der var placeret i AaB´s 4. kæde :o

Held og lykke til Ravn i AaB
Corey
 
Posts: 174
Joined: Tue Mar 11, 2008 9:10:42


Return to Frederikshavn White Hawks

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 1 guest

cron