Projekt 2014

Hvis der bliver behov for andre klub forums åbner vi det gerne

Projekt 2014

Postby #12 » Mon Apr 09, 2012 1:18:19

Tak skæbne, nu er der 1 spiller tilbage på Elite Nord projekt 2014, han får sku travlt, hold da k.... en paródi fandme godt man ikke smed sponsor penge i dette hovedløse fantasi program, men man kan vel sige sig selv at den amatør afd. ikke forstår en meter af hvad der til, for at beholde talenter, umiddelbart slet ikke en HC eller ukendt træner, tsk tsk tsk.
#12
 
Posts: 47
Joined: Tue Sep 02, 2008 7:54:12
Location: Frederikshavn

Re: Projekt 2014

Postby NO98 » Mon Apr 09, 2012 2:35:45

Nu er stavnsbåndet jo ophævet så man kan jo ikke holde på spillere der vil noget andet. Og man kan jo ikke have noget imod spillere, der vil prøve talentet af andre steder. Det er jo ikke ensbetydende med en dårlig indsats fra klubben. Det er vel nærmere det modsatte - flot - at udkantsdanmark kan forstre talenter (også i en krisetid).
Så pas nu på mavesyreren og glæd dig i stedet over, at det går godt for Whitehawks spillere - der p.t. ikke spiller i Whitehawks.
NO98
 
Posts: 89
Joined: Mon Sep 15, 2008 4:36:25

Re: Projekt 2014

Postby MacReady » Sat Apr 21, 2012 1:40:16

Det er korrekt at stavnsbåndet er ophævet og det ikke er muligt for WH, at forhindre unge spillere i at prøve talentet og lykken af andre steder. Men at klub og fans samtidig skal sidde tilbagelænet og smile stolt over det lykkedes at frembringe dem også sende dem videre med en buket blomster og et smil på læben er noget vrøvl. Selvfølgelig skal både klub og supportere være mavesur over det ikke er WH de vælger at udfolde talentet i, alt andet vil da være en besynderlig holdning. Det vil svare til at gå på arbejde og med et smil på læben gå over til naboen og afleverer lønchecken den første i måneden. Det er nu det hårde udviklingsarbejde skal bære frugt.

En ting er, at kunne udvikle talenter, det har WH vist at være nogle af de bedste til her til lands. Noget andet er, at skabe en platform en ånd og et klubmiljø, men vigtigst af alt: en både overordnet og individuel handlingsplan for de unge spillere, som de synes det er så spændende at være en del af, at de knap nok tør blinke for at gå glip af noget. En plan som ikke bare skal være nedfældet på et styk papir med guldtryk som man stolt kan vise frem til pressen og plastre op på hjemmesiden, men som kommer til udtryk hver eneste dag på isen og i omklædningsrummet. En plan som spillerne har hængt op på væggen over sengen og kan sætte et kryds ved hver eneste aften, før de omfavner Ole Lukøje. Og her tænker jeg ikke bare på et luftkastel som hedder 2014 hvor der præsenteres en plan om et mesterskab engang i fremtiden, med nogle unge spillere og en lille håndfuldsponsorer. WH skal være en klub man tilvælger og ikke fravælger. Går man i dag rundt i den vildfarelse at de unge spillere nok skal blive i både by og klub fordi mor laver nogle gode frikadeller, vasker det beskidte tøj og klubben? nå, ja der har de jo altid spillet, så mon ikke de bliver? Så tager man gruelig fejl og går en hård fremtid i møde, hvor man må håbe på, at udlændingelofter hæves til de fjorten igen.
MacReady
 
Posts: 25
Joined: Fri Aug 05, 2011 10:09:53

Re: Projekt 2014

Postby NO98 » Sat Apr 21, 2012 2:21:55

Jeg har fuld forståelse for, at man gerne af egoistiske grunde ser ungdomsspillerne blive i klubben. Jeg har bare intet til over for provinsielle holdninger som gør klubben til syndebuk for alt. Det er vel også kun hvad der må betegnes som uforløste forhåbninger eller forventninger for enkelte fans. At unge spillere søger væk - betyder ikke at WH er en dårlig klub!

Hvis man skulle følge tankegangen, ville der med stor sansynlighed ikke være et eneste talent i Danmark som vi kunne være stolte af. Derimod har vi igennem tiderne set fodboldspillere i store europæiske ligaer, ishockeyspillere nu i NHL, boksere i andre klubber, osv osv, det vil være halsløs gerning at liste dem alle. Det er talenter vi som et lille land kan være stolte over. Ingen af dem har været i barndomsklubben ret længe. Fx Frederik Andersen, skulle han være blevet i Herning? Eller kan hans succes skyldes hårdt arbejde og personlige udfordringer i andre klubber. Han bliver da sikkert den første danske målmand i NHL - det var nok aldrig sket skulle man følge tankegangen fra før.

Det er da ganske naturligt at spillere søger ufordringer (og klubber med større økonomi = mere i løn).

Og undskyld mig lige - den platform du taler om, er det i den by som på bedste dage kan mønstre 800 tilskuere? Er det i den by, hvor der først bliver klappet på lægterne når der står 5-0 til WH (hvis der overhovedet klappes)? Er det i den by, hvor alt andet end guld = fiasko? Er det i den by, hvor tungsind og negativitet er fremheskende og hvor janteloven stortrives? Er det i den by, hvor sladderen løber hurtigere end lysets hastighed hvis en spiller går i byen en enkelt aften? Alene de grunde burde også få marginalspillerne til at søge væk!

Men med lidt større optimisme og opbakning til klubben får vi såmænd nok et godt hold i sæsonen 2012/13.

PS: Hvis man tror, at de udlændinge der spiller i WH gør det pga. klubben og byen, så er man nok en anelse naiv. Det er et arbejde - og som de med sikkerhed udfører i en anden klub næste år hvis tilbuddet er der og forholdene byder sig! Det betyder heller ikke, at WH ikke nogen dårlig klub!
NO98
 
Posts: 89
Joined: Mon Sep 15, 2008 4:36:25

Re: Projekt 2014

Postby MacReady » Sat Apr 21, 2012 3:37:31

Åh spar mig for provinsielt navlepilleri kortet, det er så slidt at ingen kan se hvad der er for eller bagside.
Det forekommer mig i øvrigt hult at efterlyse rummelig overbærenhed og stolthed overfor klubben og spillere som prøver lykken andre steder og samtidig beskylde alle andre (800) for enten at bagtale, eller kun klappe når der står 5-0 til WH. Er det sidste i øvrigt tilfældet, er der ikke blevet klappet én eneste gang i denne sæson. Er det andet provinsielt, skal jeg undlade at kommenterer på hvad overstående er.

Ang. At alle supportere gør klubben til syndebuk for alt fra finanskrisen til tsunami katastrofen i Japan er lige så fortærsket som at det næsten ikke er værd at kommentere på. Jeg har ingen steder hverken argumenteret for eller postuleret, at det er uundgåeligt at talenter ikke søger nye udfordringer. Enten med afsæt i ønsket om luftforandring, uddannelse eller uoverensstemmelser med klubben/træner eller enkle spillere, som simpelthen ikke er gode nok, eller blot føler, de vil ville kunne udvikle sig bedre i andre omgivelser. Det sker i alle klubber i alle sportsgrene. Når vi har fået det faktum på bordet er det lidt mere interessant at forholde sig det reelle indhold end rundhåndet luftkasteller. Hele hypotesen om at man som klub og supporter nærmest skal sparke talenterne ud af døren for at kunne føle en stolthed bruse op igennem underlivet til maven når de optræder i andre klubfarver er måske det dummeste jeg endnu har læst i dette forum og det siger ikke så lidt. For Selvfølgelig vil det være med stolthed i kroppen og en tåre i smilerynken hos alle AaB supportere hvis Lucas Andersen eller Helenius lod kontakterne løbe ud og tog til FCK eller Brøndby, for de vidste jo godt inderste inde, at der var til bedre sportslige muligheder og løn og bare den trøst, at de havde opfostret dem vil være alt så rigeligt og gør de vil blive modtaget med klapsalver i Aalborg. Endvidere er en sammenbladning med en fodboldklub som får millioner for at skippe et talent af sted til udlandet og der ved kan geninvesterer pengene i klubben og talentarbejde og unge hockeytalenter son vælger at flytte 65 kilometer til Aalborg som nat og dag. Det burde fremkalde alt andet end stolthed, over at se spillerne løbe rundt i den røde spilledragt, men i stedet en dyb bekymring om klubbens evner til at både at håndtere talentudvikling og skabe en attraktivramme for samme. Der ud over vil jeg da gerne se et konkret bevis på at AaB betaler mere i løn end WH?

Ang. din kommentar og holdning til tilhængerne og byen, så burde den sådan set stå for sig selv, da du tydeligvis er et både større og bedre menneske end dem du omtaler. Nu har jeg på intet tidspunkt i mit indlæg hverken kommenteret på tilskuere eller byen Frederikshavn, men klubbens base og om noget vigtigheden af at (ikke mindst set i kontekst til beliggenheden) ikke blot at evne at stille skøjter og istid til rådighed for talenter, men at have en fortsat udviklingsplan for disse, som gør klubben attraktiv at blive i på sigt. Og ikke bare et klikbart link med at vi skal vinde mesterskabet i 2014. Som situationen er pt. har WH tabt en hel talentårgang på gulvet. Hvis man vælger at lukke øjnene og se på den udvikling som godt arbejde og blot en uheldig konsekvens af tilfældige omstændigheder, ja så er det vist på tide at bestille både sten og plads på kirkegården. Jeg har heller ingen steder postuleret at WH er en dårlig klub. Dette er dog ikke ensbetydende med det er ufejlbarklub og der ikke er plads til efterrationalisering og selvransagelse.
Den sidste kommentar omkring at udenlandske spiller, skulle vælge WH for byen skyld, kan jeg hverken finde hoved eller hale i? Hvem har sagt at en eneste udenlandskspiller har gjort det?
MacReady
 
Posts: 25
Joined: Fri Aug 05, 2011 10:09:53

Re: Projekt 2014

Postby NO98 » Sat Apr 21, 2012 7:18:48

I forhold til det ikke er værd at kommentere på - bruger du forholdsvis mange ord :-) Det virker indebrændt og jeg skal beklage du ikke forstår relevansen.
Jeg håber du finder ro og får din vilje :-) Du skal selvfølgelig ikke være enig, der er plads til forskellige holdninger (eller?) og hvis du mener din tilgang fremmer noget eller er gøre gavn - skal du selvfølgelig fastholde den. Jeg tror bare du søger noget der ikke eksisterer - men det er jo min ydmyge mening.

PS - at argumenter er fortæsket betyder ikke de er forkerte.
NO98
 
Posts: 89
Joined: Mon Sep 15, 2008 4:36:25


Return to Frederikshavn White Hawks

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 1 guest

cron