Henrik Christiansen irriteret over "hetz"

Hvis der bliver behov for andre klub forums åbner vi det gerne

Henrik Christiansen irriteret over "hetz"

Postby Prabakah » Fri Feb 05, 2010 10:23:54

Har set indlægget i Nordjyske og på diverse hjemmesider, hvor der kommenteres på HC's irritation over kritikken ifm. Blokhus og Kennie's afgang. Synes egentlig, at det er fair nok at han føler sig hetzet, hvis ellers tingene er som han giver udtryk for. MEN - en del af det kunne vel være undgået, hvis Elitenord gjorde noget mere ud af at orientere deres fans om, hvad der foregår omkring holdet. Ikke forstået på den måde, at tilhængerne skal have alt at vide om truppen, men derimod for at imødekomme rygtedannelser og "hetz" mod diverse personer i WH-organisationen.

Der har også været en del kritik af hans søn #9 Rasmus Christiansen. Den bliver så ikke kommenteret. Det er vel i orden at farmand ikke udtaler sig om sin søns evner eller mangel på samme, men så kunne en anden fra organisationen uddybe det forhold, som rigtig mange stiller sig uforstående overfor.

Talte med en som har snakket med Peter Glad her i ugen og han skulle have sagt, at #9 gør det godt nok og at han ikke er på vej ned i kæderne. Enten er P. Glad meget loyal (fair nok) eller også har en urimelig lang række af kritikere af #9 åbenbart taget fejl!!

Uanset hvad, så håber jeg f..me, at der kommer 3 point på kontoen i aften. Fortsæt med samme kæder som tirsdag, så Reinert igen kan blive sat op til nogle stenhårde slagskud i kassen hos Herning.

God weekend.
Prabakah
 
Posts: 7
Joined: Wed Jan 27, 2010 11:19:43

Re: Henrik Christiansen irriteret over "hetz"

Postby NO98 » Fri Feb 05, 2010 12:33:32

En anden mulighed er at enkelte fans stopper med at opføre sig som børn, og samtidigt tro at de har en ret til at vide alt der foregår på og omkring holdet. Alt man betaler entre og følger holdet, giver sq ikke ret til indsigt i interne anliggender, fx. hvem spiller og hvem får kontrakt. Der er åbenbart nogler der stadig tror at Whitehaws er en amatørklub, og ikke en professionel virksomhed.

Hvis jeg modtog samme usaglige kritik i mit job, ville bægeret nok også blive fyldt på et tidspunkt.

WH ligger nr. 3 med få kampe tilbage i slutspillet, men det er tydeligvis stadig ikke godt nok. Føj for en indstilling.

Jeg har kun et at sige, holdet - træner - klub har for mit vedkommende, levert et solidt og godkendt resultat.

God kamp i aften, og til HC - vend det døve øre til - der vil altid være landsbytosser.
NO98
 
Posts: 89
Joined: Mon Sep 15, 2008 4:36:25

Re: Henrik Christiansen irriteret over "hetz"

Postby Prabakah » Fri Feb 05, 2010 2:29:22

Til NO98.

Hvis det er mig som du kalder for landsbytosse, så må jeg stille mig lidt undrende overfor det udsagn, da jeg netop ikke forlanger at vide alt om holdet mv., men derimod opfordrer til mere information. Fx kunne Mogens Andersens "Kære fans" berøre disse emner og lige kort forklare forløbet. Jeg er vildt stolt af, at vores hold ligger nr. 3 og synes også at de har præsteret udover al forventning, men dermed ikke sagt, at alt nødvendigvis er i skønneste orden i klubben.

Jeg vil meget gerne se holdet vinde medaljer (helst guldet naturligvis) og det skal helst være med vores egne spillere, men samtidig synes jeg - og åbenbart også mange andre - at det er træls at nogle af vores egne forlader klubben. Om Kennie og Blokhus er bedre eller større talenter end dem som spiller, skal jeg ikke afgøre, men det er vel stadig forbeholdt alle at have en holdning til de dispositioner som foretages uden at det fører til, at kritikeren pludselig er landsbytosse.

Hvis det ikke var rettet mod mig, så beklager jeg. :wink:
Prabakah
 
Posts: 7
Joined: Wed Jan 27, 2010 11:19:43

Re: Henrik Christiansen irriteret over "hetz"

Postby Peter Jensen » Fri Feb 05, 2010 2:43:33

Der er jo ikke plads til alle de mange talenter på eliteholdet.... Vi skal kun være glade for, at vi har så mange at vælge i mellem. At nogle vælger andre klubber for måske, at få mere spilletid, synes jeg da vi skal være stolte over. Det viser netop, at satsningen i ungdomsafdelingen bærer frugt.

Så kan man selvfølgelig have sine meninger om, hvem der man synes er god nok til holdet, men det er nu en gang træneren der sætter holdet efter bedste evne, og indtil nu må vi da sige, at både holdet og HC har haft succes.

Peter
Peter Jensen
 
Posts: 34
Joined: Wed Oct 15, 2008 5:40:03

Re: Henrik Christiansen irriteret over "hetz"

Postby Ishåki » Fri Feb 05, 2010 4:15:48

Iøvrigt en helt god "kære fans" den kære direktør kommer med i dag. Kan ikke være mere enig i hvad han skriver, godt gået MA... :wink: På tide at nogen kommenterer alt det fnidder-fnadder som der lukkes ud fra børnehaven. Selvfølgelig har man lov at have en mening, men når tingene bliver personlige er grænsen nået... :twisted:
Ishåki
 
Posts: 206
Joined: Sun Aug 31, 2008 8:15:00
Location: Frederikshavn

Re: Henrik Christiansen irriteret over "hetz"

Postby ForzaWH » Sat Feb 06, 2010 2:51:05

Muligvis er tingene blevet lidt for personlige. Men når træneren konstant giver sin søn #9 mere spilletid end f.eks. nr. #28, der utvivlsomt er et større talent og gør en forskel når han er på banen, så må man altså regne med at folk bliver noget negative...
ForzaWH
 
Posts: 54
Joined: Mon Oct 06, 2008 7:57:59
Location: Frederikshavn


Return to Frederikshavn White Hawks

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 1 guest

cron