Debatindlæg: Restriktioner - Fremtidsplaner - Nye Spillere

Den tidligere direktør i Frederikshavn og nuværende direkør i Blokhus FC vil komme med indlæg til hockeydebatten.

Debatindlæg: Restriktioner - Fremtidsplaner - Nye Spillere

Postby Hockeymagasinet » Mon Dec 06, 2010 10:53:58

Efter sidste års ”restriktioner” indført af DIU i samarbejde med klubberne, er der specielt i år fra sæsonstart, set en tilbageholdenhed, der igennem mange år har været en sjældenhed inden for Dansk ishockey. Allerede sidste år var der indført begrænsninger, men flere hold havde nok ikke helt opfattet alvoren i restriktionerne.

Hockeymagasinet har spurgt om jeg vil lave et par indlæg til dette site, og det er selvfølgelig alt andet lige, lidt nemmere at lave indlæg, når jeg ikke samtidigt skal passe på i mit ordvalg og rent politisk ikke kan gøre noget forkert . Mange vil sikkert være lodret uenig i mine betragtninger, men det er jo det herlige omkring holdninger, og der er altid nogen der ved mere omkring tingene, så dette indlæg skal ses som mit synspunkt på tingene inden for dansk ishockey og som jeg ser dem, derfra hvor jeg er nu, nemlig på sidelinien.
Allerede fra starten af denne sæson, var diverse udmeldinger fra holdende, at der skulle fokuseres på økonomien og der ikke ville blive brugt økonomi i trupperne som man ikke havde garanterede indtægter for. Et yderst fornuftigt udgangspunkt, selv om de mest standhaftige hockey fans mente, at ligaen ikke var god nok, der ikke var profiler nok og det ikke ville blive samme intensitet i ligaen som for et par år siden. Hvad disse personer så bare ikke forstår, er hvis økonomien ikke bliver taget seriøst, så skal de over landegrænsen for at se ishockey fremover.

I bund og grund er der vel kun SønderjyskE der som udgangspunkt har det økonomiske bagland til at have en spillertrup, der, hvis ikke den helt når op, så næsten når op på lønloftet. SønderjyskE er måske også det hold, med de mest loyale fans, der kamp efter kamp møder op i den lille skøjtehal dernede. Hvilket selvfølgelig også er med til at danne en tro på at indtægterne kommer ind til et dække driften. I den forbindelse, i forhold til hvad jeg lige har fulgt med i, så er Herning også ved at oparbejde ganske pæne tilskuertal igen, hvilket er herligt at se.

Øvrige hold meldte ud fra starten, at der skulle satses på unge, for de flestes vedkommende egne spillere, og det er der gjort ved de fleste hold. Det jeg dog mangler ved mange hold er udmeldinger om deres planer på sigt, og ikke kun hvad de vil i indeværende sæson. Jeg ved af gode grunde at Frederikshavn har gjort det og de holder nogenlunde fast i det, men de øvrige hold, mangler at komme med en fremtidsplan. Det kan godt være de har dem, men de går stille med dørene omkring dem så. De fleste hold melder ud hvad de vil i den enkelte sæson, og ikke mere. Det giver selvfølgelig mulighed for at ændre plan undervejs, uden en masse kritiske spørgsmål, men jeg er af den holdning at det er strengt nødvendigt at have en fremtidsstrategi for alle hold, og holde sig til den, hvilket jo nok er det sværeste.

Samtidig er vi en tid hvor den det den hotteste diskussion er hvilke hold der henter hvilke spillere. Det kan også i visse henseender betyde kompromiser med ens oprindelige udmeldinger. Hvad kan en ny spiller på holdet gøre, således at holdet får et bedre resultat, end hvis spilleren ikke var kommet? Der findes jo ingen svar på dette spørgsmål, men der kan være mange årsager til et hold henter en spiller, også udover det økonomiske. I Frederikshavn er forklaringen ganske forståelig udad til, nemlig at holdet går en hård tid i møde, med meget fravær grundet diverse landshold. Frederikshavn er måske det hold der er hårdest ramt i landsholdspauser. Herudover, at den nye spiller med sin fysisk kan være med til at give mere rum for de unge spillere, og samtidig kan de helt sikkert lære noget af finnen. I bund og grund er dette også et delelement i den fremtidsplan der er lavet i Frederikshavn, hvor netop udenlandske spillere kan tilknyttes truppen og give erfaring og lærdom til de unge spillere. Samtidig vil han jo alt andet lige gøre mandskabet mere kvalitet og dermed skabe holdets formåen i kampene der kommer.

Esbjerg er også et hold der har været rimelig aktive på spillersiden, men det er nok mere grundet holdets aktuelle placering, og deres måske paniske søgen efter at få lidt succes. De henter en spiller ind, de godt ved, der ikke er i form. Det kommentrer de endda selv. Så går der et par dage, så smider de ham ud igen, og straks kommer der en ny. Det kan virke panisk, og man kan kun håbe de får held med at vinde nogle kampe og komme væk fra den nuværende placering, for det hold har om noget været genstand for negative overraskelse de sidste pr år. Hvor vidt holdet er heldige med at være del af en koncern, skal jeg ikke kunne udtale mig om, men rent økonomisk ville deres formåen nok ikke være en fordel for en organisation, der kun beskæftigede sig med ishockey.
SønderjyskE, ja de er jo lidt deres egen herre. Og det de melder ud at de henter en spiller i en periode på 3 uge til deres europæiske eventyr, og måske henter en igen senere på sæsonen, virker jo som om de ved hvad de vil og der er afsat midler til tingene. Men det ligger jo nærmest også lidt i kortene at de skal hente en eller flere spillere. De ligger ud med 6 udenlandske spillere og alle forventer de vinder mesterskabet igen i år, så for at være 100% sikkert på at det kan lade sig gøre, så mon ikke de udfylder kvoten, hvis ikke helt så næsten.
Herning virker måske lige pt, som den mest seriøse udfordre til SønderJyskE (selvfølgelig er Frederikshavn der også). De har måske de bedste udenlandske spillere pt, og de har lige offentliggjort Kim Staal, og de udelukker ikke de henter en spillere yderligere, senere hen. At hente Kim Staal er ganske enkelt fremragende. Han er selvfølgelig en meget dygtig spiller, men rent opmærksomhedsmæssigt, er det genialt. Hvis en spiller, der kommer midt i en sæson, kan tjene sin egen løn ind, tror jeg det er Kim Staal, for ham kender alle, og han kan om nogen, også i sammenligning med en rigtig dygtig udlænding, skabe så meget ekstra opmærksom i forhold til tilskuere, arrangementer, merchandise og ikke mindst flere sponsorer. Så må tiden vise om han kan bidrage på isen og komme over sine skader, mon ikke. Tror de fleste danske hold ville være interesseret, hvis de havde fået chancen. Herning har været nede i en bølgedal rent økonomisk, den er åbenbart ved at være over, for de seneste udmeldinger indikere at de måske hente en spillere mere.

Af de tilbageværende hold, tror jeg kun det er AaB, der henter flere spillere. Tror ganske enkelt de er nødsaget til det. Og mon ikke der kommer nogle pludselige sponsorer ind med et beløb, således der kan hentes en eller 2 spillere. Uanset hvor godt man i AaB mener, de har spillet, og hvor mange skudstatistikker de har vundet, så er det tabellen, der er det sande billede, og hvis de inden jul ikke er i betragtelig afstand fra de 2 trælse placeringer så ser vi flere spillere i Aalborg, hvis vi ikke gør alligevel.

Ud fra en økonomisk betragtning tror jeg ikke på at hverken Odense, Hvidovre eller Rødovre henter suppleringer af udenlandsk karakter til deres trupper. Men selvfølgelig man er flere gange blevet forundret.
I min tid i Frederikshavn har jeg været med til at hente flere spillere midt i en sæson, også selv om antallet af udlændinge allerede var på et niveau der kunne betegnes som maksimum, men alligevel gjorde vi det. Set i bakspejlet var det en dyr læretid. Vi tog egentlig ikke hensyn til de unge talenter der var i klubben og som måske skulle have fået chancen den gang, så havde de måske spillet i dag. Jeg har derfor den holdning, at der skal være en dybere årsag til hente en spiller, for det skal ikke være noget der bare sker automatisk. For om man vil det eller ej, så kan være svært at måle om det faktisk er en fordel at hente en spiller, til et måske på forhånd velfungerende hold (også set med de sociale briller) og hvem kommer det til at gå ud over i truppen. I de her tider, med så mange unge dygtige spillere, som findes i AL-Bankligaen, så kan det komme til at gå ud over en af disse.

Jeg ved godt at flertallet af danske ishockeyfans er mere end tilfredse når der hentes en ny spiller til ens eget hold, for det skaber mange nye forventninger og nyt håb. Jeg tror bare det er vigtigt at man ser det mere som en kompleks størrelser og kommer omkring alle ting, inden en spiller hentes en spiller midt i en sæson. Uanset om det så er af strategiske, paniske eller af andre årsager. Alt dette, er selvfølgelig ud over den økonomiske stillingtagen til tingene.

Men i bund og grund er holdene kommet langt i forhold til at lade fornuften råde i den måde klubberne drives på. Og selv om mange har SønderjyskE som klare favoritter til årets titel, så tror jeg den kan blive mere spændende end man lige regner med, og det er i begge ender af tabellen.

Med venlig hilsen
Mogens Andersen
Hockeymagasinet
 
Posts: 10
Joined: Wed Jan 30, 2008 9:30:55

Return to Debatør - Mogens Andersen

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 1 guest

cron