Re: Hvor længe går den for Karsten Arvidsen?
Posted: Mon Nov 22, 2010 4:18:36
Vi nærmer os halvvejs-mærket i sæsonen, og AaB Ishockey konkurrerer med fodboldholdet om hvem der klarer sig dårligst. Det nordjyske flagskib ligner unægtelig et skib der er ved at gå til bunds.
I denne tråd spekulerede jeg tidligere på sæsonen i, hvor længe Karsten Arvidsen kunne blive siddende i cheftræner-stolen. Nu er knap halvdelen af kampene spillet, men det er ikke blevet til mange sejre i AaB. Man havde en god periode, men det er kun blevet til tre point de sidste fire kampe. Senest har man tabt to opgør på hjemmebane til rivalerne fra Frederikshavn.
Spørgsmålet er om Hvidovre på tirsdag, kan slå "det sidste søm i kisten", hvis de formår at besejre AaB på hjemmebanen i Gigantium.
En ting er sikkert:
Hvis AaB taber tirsdag, og de andre resultater går dem imod, så er der ved at være langt op, hvis de skal nå med i slutspillet. For mig er det store spørgsmål om AaB ledelsen tør/vil vise handlekraft og finde en ny cheftræner.
Uanset hvad min ærede medskribent her på hockeymagasinet Finn Volder-Faigh iøvrigt mener om hvor sympatisk en person Karsten Arvidsen er, så er det et faktum at han arbejder med et top fem budget i ligaen og ikke har formået at sammensætte en slagkraftig enhed, der kan spille sammen.
Spiller for spiller ser AaB i mine øjne ud som et godt hold, men af en eller anden grund formår man ikke at få klaveret til at spille i det nordjyske.
Ud fra ovenstående, så er det min påstand at Karsten Arvidsen er fortid i Aab, hvis de taber mod Hvidovre tirsdag. Jeg ved ikke om man har nogen i klubben der kan eller vil overtage roret, men jeg tror man skal forsøge at få noget AaB sjæl ind på trænersiden, og se hvor langt man kan nå med det.
I fodbold delen tog man konsekvensen og skiftede træner. Lur mig om det ikke også bliver tilfældet med ishockeyen.
Med venlig hilsen
Thomas Friberg