Vil du også hellere have "stolpe ind"

Thomas har hjulpet 5 juniorlandshold og U20 landsholdet samt mange andre med det mentale aspekt, som han her vil løfte sløret lidt for.

Vil du også hellere have "stolpe ind"

Postby Thomas Frisnæs » Thu Nov 03, 2011 3:52:42

Så brug VISUALISERING

Visualisering er en ofte anvendt mentaltræningsteknik i sportens verden. Det er et yderst effektivt værktøj og adskillige undersøgelser har været udført for at forske i og teste dette. Du har måske hørt om dette basketballstudie eller andre lignende studier.

En undersøgelse foretaget af Dr. Blaslotto på University of Chicago blev udført, hvor han opdelte et basketballhold i tre grupper og testede gruppene hver især, hvor mange frikast/straffeskud de kunne score på – altså deres scoringsprocent

Alle spillerne i den første gruppe øvede straffeskud 1 hel time hver dag!

Alle spillerne i den anden gruppe visualiserede at de øvede straffeskud. Visualiserede betyder at de inde i deres hoveder forestillede sig at de skød straffeskud. De rørte altså slet ikke en basketball mens de visualiserede!

Den tredje gruppe gjorde ingen af delene. De – ligesom de andre 2 grupper fortsatte deres normale træning!

Han beregnede alle deltagernes scoringsprocenter INDEN denne test – og igen EFTER testen der varede 30 dage.

Hvad tror du resultatet var af denne test?

Gruppe 1 – dem der trænede 1 times straffeskud ekstra hver dag – havde forbedret deres hit-rate med 24%

Gruppe 2 – dem der KUN ekstratrænede med visualisering (altså de forestillede sig kun, at de trænede straffeskud) – havde forbedret deres hit-rate med hele 23%.

Gruppe 3 – dem der ikke trænede udover den normale træning – havde naturligt nok ikke forbedret sig overhovedet.

Ganske interessante resultater af hvad du kan gøre med din HJERNE.
Desværre havde Blaslotto ikke lavet et testgruppe der BÅDE trænede fysisk og mentalt – det havde været meget interessant at se hvor meget de havde forbedret sig. Men den test kan DU som ishockeyspiller jo selv prøve at lave.

Hvorom alting er, er det umådelig vigtigt at huske, at de 10 cm du har af muskel mellem ørerne, kan bringe dig meget længere end du nogensinde havde drømt om.
Træn din mentale tilstand ligeså meget som du træner din TEKNIK, din FYSIK og din TAKTIK.


De fleste af jer, der allerede er oppe i den bedre ende af hockeykompetenceskalaen (eller i en hvilken som helst kompetenceskala (tennis, fodbold, fysik, matematik, kundeservice, salg, regnskab, ledelse,,,,,,,,,,)), vil kunne have fantastisk gavn af, at udforske de muligheder der ligger i at gå lidt ud af jeres komfortzone – lidt ud og lege med de mentale aspekter af jer selv og jeres spil (skole, arbejde,,,).
Kort sagt – udvikler du dit mentale spil, så giver du dig selv en MEGET STØRRE chance for at få ”stolpe ind” i stedet for ”stolpe ud”!

Glæd dig til det næste indlæg – her vil jeg give dig nogle tips til hvordan du bliver bedre til at visualisere dig til SEJR! Jeg lover dig at der ikke kommer til at gå så længe inden indlægget er at finde på denne side!

Med ønsket om stor mental styrke
Thomas
Thomas Frisnæs
 
Posts: 3
Joined: Tue Sep 28, 2010 11:35:53

Return to Mentaltræner - Thomas Friisnæs

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 1 guest

cron